" 2 unge piger lancerer innovativt undertøjskoncept med todelt bh

Unify Underwear har netop lanceret et nytænkende undertøjskoncept, hvor ønsket om at kunne udskifte ryggen på sin bh er blevet en realitet. Dette skyldes at bh’en er todelt, således at ryg og skål kan kombineres uafhængigt af hinanden.

18-årige Alberte Simonsen, CFO for Unify Underwear, mener, at netop deres produkt efterkommer et stigende behov hos særligt de unge forbrugere. ”Vi har brugt det hægtesystem, som du kender fra den klassiske bh, men i stedet placeret en hægte i hver side af bh’en. Dette giver mulighed for, at du som forbruger kan udfolde din kreativitet og bruge bh’en som en aktiv del af dit outfit.”

Drømmen om en revolutionerende bh startede i klasselokalet, og har senere udviklet sig i en sådan grad, at virksomheden 1,5 år efter stiftelsen står klar til at lancere, ovenpå en længere periode med produktudvikling i samarbejde med den erfarne brasilianske producent. Som gymnasieelev har man mange bolde i luften, og at kaste en virksomhed ind i billedet, har været lidt af en udfordring for de to jyske piger. Dog er det bestemt ikke noget pigerne ville være foruden.

”Det er rigtig vigtigt for os, at vi er i øjenhøjde med forbrugeren. Vi er som sagt to gymnasieelever, der også har haft travle morgener, hvor man bare ikke har haft tid til den daglige tøjkrise. Vi kommer med et bud på en løsning til en pain, der gennem et øget ønske fra forbrugeren om at skille sig ud, er opstået i markedet,” udtaler 20-årige CEO for Unify Underwear, Simone Dahl Gustafson.

Unify Underwear vil særligt være til stede på de sociale medier, hvor man gennem egen instagram og udvalgte influencere ønsker at skabe et inspirerende miljø, hvor forbrugeren kan hente inspiration til nye trends i modebilledet, blive klogere på produktet og identificere sig med pigerne bag Unify Underwear, Alberte og Simone.

Video: Sådan virker produktet

Unify Underwear lancerer mandag d. 11 juni kl 15:00 2018 

Simone Dahl Gustafson
2055 4410
simone@unifyunderwear.com

Alberte Simonsen
2083 2113
alberte@unifyunderwear.com 

Om Unify Underwear:
Unify Underwear er et nyskabende undertøjskoncept, udviklet og designet af 2 unge gymnasiepiger. Konceptet er udviklet som et skoleprojekt, men pigerne har tidligt i forløbet formået at tiltrække ekstern kapital til brug for konceptualisering og produktudvikling, hvor de to Business Angels Peter Sandberg (tidligere direktør og med-stifter af PP Capital ) og Christian Kusk (tidligere direktør i Stylepit) har investeret i de to kreative piger. Med om bord i virksomheden er også Simon Larsen (kategorichef på Aalborg Portland), der fungerer som CTO for Unify Underwear.

  • Din kurv er tom
Når du benytter dette websted accepterer du vores privatlivspolitik og cookiepolitik.
Forstået!